Bliv sommerferieklar

Sommerferien er en periode med mange indbrud, men også rigtig mange fejlalarmer. Derfor har vi sammensat nedenstående liste med gode råd til, hvordan du minimerer risikoen for fejlalarmer.

Luk døre og vinduer
I bør altid have styr på, hvem der har ansvar for at vinduer og døre lukkes når virksomheden forlades efter fyraften og eventuelt i sommerferien.

Så et godt råd er, at tjekke en ekstra gang om vinduer og døre er lukkede når alarmen tilkobles.

Grundig brugerinstruktion til ferievikarer og -afløsere
Ferievikarer og afløsere anvendes hyppigere i ferieperioder - Det er derfor vigtigt, at den "alarmansvarlige" altid sørger for at give grundig brugerinstruktion, så der ikke er tvivl om hvordan alarmen til- og frakobles - samt hvordan alarmen afmeldes til kontrolcentralen i tilfælde af selvforårsaget "fejlalarm".

I skal huske på, at kodeord skal oplyses ved afmelding af fejlalarm. Det er altid lettere for vores alarmoperatører at hjælpe jer, hvis I har jeres installationsnummer klar når I ringer til vores kontrolcentral. Hvis alarmen aktiveres kan den høje sirene godt virke stressende, og det kan derfor være en god idé, at påsætte en label med installations nr. på betjeningspanelet - så er det altid lige ved hånden, hvis I får brug for det.  Installationsnummeret finder du på din abonnements faktura lige under adressefeltet
   
Opdatering af forholdsordre
Jeres forholdsordre fungerer som en form for handlingsplan, der beskriver hvordan vi skal reagere i tilfælde af alarm. Forholdsordren indeholder blandt andet en liste over kontaktpersoner og koden til jeres alarm. Det er vigtigt, at I sørger for at kontaktlisten er opdateret, så vi altid har en aktuel handlingsplan ved hånden, hvis uheldet skulle være ude.
 
For at vi kan reagere så effektivt som muligt i tilfælde af alarm tager vi udgangspunkt i aftalte forholdsordre og vi modringer altid minimum en kontaktperson fra jeres liste i tidsrummet mellem kl. 7-23. Ønsker I at blive kontaktet hele døgnet er det vigtigt, at der sættes kryds i feltet "skal altid kontaktes" på forholdsordren.

Er du i tvivl om din forholdsordre er opdateret er du altid meget velkommen til at ringe til vores KundeServiceCenter tlf. 70 24 7 365 - vi sidder klar til at hjælpe dig

Kontakt Kundeservice
Du kan kontakte os...

via formularen her

eller på tlf. 70 24 7 365

Dansikring Direct A/S     Køge Åhavn      Carlsensvej 8     4600 Køge     tlf.: 80 20 50 50      salg@dansikring-direct.dk